Kunstudstilling inkl.5

Fernisering: Lørdag den 25. Januar 2014, kl. 11:00-15:00
Udstilling
Datoer: 
25. Januar 2014 - 21. Februar 2014

Kunstudstilling inkl.5 med Claudio Bannwart, Danny Severin, Troels Boié, Parul Modha
og Brian Rasmussen.

Udstillingen inkl.5 er et kunstnerisk samarbejde, med udgangspunkt i diversiteten der er
at finde blandt kunstnere. At navnet har en betydning, ses med al tydelighed når værkerne
betragtes og man ser, hvorledes de fem kunstnere med hver deres stil, supplerer
hverandre i en sammenhængende, inspirerende og alsidig udstilling.

”Vi har valgt at inkludere 5 meget forskellige kunstnere i én og samme udstilling.” siger
Claudio Bannwart selv der viser værker af grafisk karakter, foretrinsvis akvarel og
linoliumstryk.

Grafikeren Troels Boié, der blandt andet arbejder med maleri, pastel og ikke mindst
kalkristninger, bruger naturen som inspirationskilde til sine værker.
Naturen spiller også en rolle i Danny Severin’s værker der anvender materialer fra netop
naturen, verden og livet omkring. Danny’s værker tager form med anvendelse af plast,
træ, rustfrit stål i flot harmoni med klassiske maleriteknikker.

Med fotografisk baggrund, viser Brian Rasmussen et udvalg af værker der sidder imellem
to stole. På den ene side står den klassiske kunst og på den anden side finder man
fotografiet. ”Når de to udtryksformer kombineres, opstår de positive billeder” siger Brian
Rasmussen, der fremhæver de tydelige farver og stærke afgrænsninger i sine billeder.

Når væggen er for lodret, kan gulvet tages i brug - og det er nøjagtig hvad Parul Modha
gør . ”Mine værker refererer til den process som opstår i det daglige møde med
beslutninger og dilemmaer” siger Parul Modha der arbejder med installationskunst i både
2D og 3D.

Kunstudstillingen inkl.5 rummer det hele og har således inkluderet 5 forskellige
kunstnere og ikke mindst en meget bred vifte at forskellige stilarter og teknikker.

Vandtårnet
Hollands Gård 20
4800 Nykøbing Falster