MULT

Kunstnersammenslutningen MULT udstiller
Udstilling
Datoer: 
8. Juni 2013 - 31. August 2013
Kunstnersammenslutningen Mult bestående af Lise Ring, Roald J. Tellnes, Poul Frederiksen, Barbara Rütting Schweitz, Carsten Rütting Schweitz, Jan Kiowsky, Jeff Ibbo, Grethe Tranberg, Eskil Hauchrog og Katrine Ring åbner lørdag d. 8. juni en udstilling med maleri, skulptur, grafik og live sample-digt i Vandtårnet, Hollandsgaard 20, 4700 Nyk. F, kl. 10-15. 

Udstillingen varer til d. 31. august og der er åbent man-fre kl.10-17. Lør kl.10-15

MULT opstod midt i en brydningstid med studenter/kvindefrigørelse, vietnamkrigen, fredsdemonstrationer, fri porno osv. og en stigende politisk bevidsthed, især blandt ungdommen.
Man havde ingen intentioner om at efterligne de allerede etablerede sammenslutninger, med deres røde tråd og ensartethed, snarere det modsatte.
Man ville vise forskelligheden i kunsten, hvor hver satte sit præg på gruppen.
Som en selvfølge startede et samarbejde med teater, musik og dansegrupper og ud fra dette samarbejde stammer MULT, en forkortelse af multilateral (mangesidig).

MULT har inviteret følgende kunstnere til at udstille:
- Ole Knudsen - kendt fra Eksskolen - Broderskabet - mm.
- Gunnar Saietz - kendt fra Grønningen og PRO.

(billed: Katrine Ring)

http://www.mult.dk