Stedsans

- en sanselig kunstudstilling
Udstilling
Datoer: 
13. Januar 2018 - 31. Marts 2018

Det er en udstilling fuld af dynamik og bevægelse – et sanseligt sted, hvor både børn og voksne kan lade fantasien få frit løb. Interaktion og æstetik spiller sammen i kunstværkerne, der tager form i et væld af medier og materialer. I udstillingen vil man møde værker, der går i dialog med alle vores sanser, og som også sætter dem lidt på prøve. Kunsten kan snyde vores sanser og udfor-dre vores tanke- og bevægelsesmønstre. Ofte er det os, som beskuere, der må bringe værkerne til live ved at berøre, flytte, forvandle eller på anden måde interagere med kunsten.

På vejen gennem udstillingen vil man flere steder støde på kreative zoner, hvor man selv kan lave små kunstneriske opgaver eller på anden måde interagere med værkerne og herved være med til at skabe transformation og bevægelse i udstillingen.

De 14 inviterede billedkunstnere har sammen før lavet 3 sanselige kunstudstillinger. Vintersol, Sophienholm 2014; I Skovens Dybe Stille Ro, Silkeborg Bad 2016 og STEDSANS, Gammelgaard Kunst- og Kulturcenter, Herlev 2017 - med stor succes.
Udstillingen i Vandtårnet skal ses som en videreudvikling af de tre foregående STEDSANS-udstillinger.
Vi glæder os meget til at se jer.

Fernisering: Lørdag d. 13. januar, kl. 11:00 – Åbningstale: Borgmester John Brædder
Udstillingsperiode: 13. januar – 31. marts 2018