Forfatteraften AFLYST

Et lyserødt øjeblik med Gud på picnic i Hiroshima i Café Vandtårnet
Kulturarrangement
Dato: 
5. December 2013 - 19:00

AFLYST!!!- ny dato efter Nytår!

Bue P. Peitersen, Steffen Baunbæk og Susanne Nyholm Michelsen er alle debuteret med digtsamlinger i de sidste par år før Yahia Hassan brød igennem digtoplags og opinionens lydmur. De er dog alle provokerende digtere på helt andre måder. Bue P. Peitersen modtog i år Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2013.
De læser op i Café Vandtårnet, Nykøbing F.  d. 5. 12.  kl. 19, fra deres debutsamlinger: Jeg er så lyserød men jeg er også gud, Picnic i Hiroshima og Et øjeblik.
Entré 40 kr.
 

Bue P. Peitersen (f. 1976)

debuterede i 2011 med digtsamlingen Jeg er så lyserød men jeg er også gud (Jorinde & Joringel). Siden har han udsendt tre små, håndgjorte digthæfter via sin blog peitersen.blogspot.dk, og for et af dem modtog han Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2013. Seneste udgivelse er digtsamlingen JUICE, som udkom på forlaget Kronstork i september 2013.

Steffen Baunbæk (f. 1973, fra Silkeborg )

debuterede sidste år med sin første digtsamling, Picnic i Hiroshima, som blander klassisk beatpoesi med metafysiske undertoner og jysk sindelag. Er også musikskribent og musiker. Arbejder nu på samlingerne 8600 og Codanus - de to første led i en trilogi, som omhandler forfatterens rødder og opvækst i "den rådne banan". Der vil blive læst op fra alle tre værker.

Susanne Nyholm Michelsen (f. 1978, fra Vordingborg)

debuterede med digtsamlingen, Et øjeblik, udgivet på forlaget Attika i Vordingborg, 2008. Det er en samling nudanske kærlighedsdigte. Med sig har hun musiker René Birger Jensen, der vil synge nogle af digtene fra Susannes anden bog, What else is new?Det er en engelsk digtsamling, om kærlighed og erotik, der blev udgivet i 2013 på CreateSpace, Kindle og Amazon i USA.

Oplæsningen er arrangeret af Café Vandtårnet, MultiCenter Syd, og den lokale forfatterforening StORDstrømmen. Den er støttet af Statens Kunstråd.